Nanci carol, cava, Penedés

Vores vinspecialist udtaler

Klassisk cava med dejlige bobler, som jeg vil anbefale at nyde som velkomstdrink. Nanci Carol er en tør og let drikkelig vin, som enhver vil kunne lide.

Cavaens historie
I den nordøstlige del af Spanien ved den catalanske middelhavskyst syd for Barcelona, finder man Penedés-området, Cava´ens hjemstavn.

Betegnelsen Cava dækker over spansk mousserende vin lavet på Methode Traditionelle, det der tidligere blev kaldt Champagne-metoden. Grundvinen tilsættes således sukker og gær, hvorpå den tappes på tykke flasker for at gennemgå andengæring i minimum ni måneder. Jo længere tid vinen får lov til at ligge, desto flere smagsnuancer og finere mousse vil den færdige Cava opnå.

Efter endt lagring bringes flaskerne til pupitrene, en art flaskereoler, hvor flaskerne sættes med bunden i vejret. I denne stilling vil vinens bundfald samles i flaskehalsen, som nedsænkes i minus 20 graders frysevæske. Ved nedfrysningen indkapsles bundfaldet i en isklump, som man derpå slet og ret skyder ud ved at tage kapslen
af flasken og lade kulsyretrykket presse klumpen op. Afslutningsvis toppes flaskens indhold op med en likør, som alt efter mængden, der tilsættes, giver en enten tør eller sød Cava.

Huset Bodegas Sojosa
Bodegas Sojosa blev grundlagt i 1985 af Arturo Ramos og Joseph M. Delgado Goma. I dag fremstiller bodegaen 1.500.000 flasker cava, som lagres i husets 2.300 m2 kældre.

Da vingården blev grundlagt, fremstillede man udelukkende cava, men i dag har man også en mindre produktion af bordvin fra Penedès.

Penedés
Penedès er et af de vigtigste vindistrikter i Spanien, og sammen med Priorat og Rioja et anerkendt brand globalt set.

Rent arealmæssigt er Penedès en af de største vindistrikter i Europa, og det dækker geografisk over bjergrige områder, lavland og vinmarker, der ligger helt ud til Middelhavet.

Den geografiske og klimatiske mangfoldighed udmønter sig i en bredt vifte af meget forskellige vine. Jordbunden i området D.O. Penedès har typisk et lavt indhold af organiske stoffer.